Limfjordsporterens historie

 

Limfjordsporter blev oprindeligt brygget af bryggeriet Urban i Aalborg. Thisted Bryghus købte ved lukningen af Urban Bryggeriet, Aalborg i 1986 rettighederne til navnet og den karakteristiske blå/orange etiket. I 1989 kom Limfjordsporteren så på markedet fra Thisted Bryghus, men tidligere brygmester Peter Klemensen fortsatte med at udvikle på opskriften indtil 1997, hvor han ikke mente, at den kunne forbedres yderligere.

Sidenhen er denne øl blevet et ikon i ølverdenen, og det er et af de relativt få produkter fra Thisted Bryghus, der findes udenfor landets grænser – senest i Sverige.